Kommer dit budskab ud?

 

Det er en del af de fleste jobs i dag, at man skal tale foran større grupper af mennesker. Foran medarbejdere, bestyrelser, kunder og i medierne - uden eller med kort forberedelsestid.

"Du skal bare være dig selv!", får du måske at vide. Det kan være svært at være sig selv i en situation, som kan føles unaturlig og som måske virker angstprovokerende. Det påvirker dit kropssprog, din stemme og i sidste ende om dit budskab kommer igennem.

Alle kan lære at blive trygge og finde sit professionelle jeg frem foran et kamera eller en forsamling. Om du taler for hurtigt, er nervøs, ikke ved hvad du skal gøre af dine arme eller hvordan du skal gå og stå. Jeg har værktøjerne, der gør dig parat til at være på, så du kan kommunikere naturligt, personligt og troværdigt og dit budskab kommer ud.

 

Skræddersyede forløb

Indhold

Sessionerne består af øvelser, konkrete værktøjer, optagelser på video, så vi kan følge udviklingen og du selv kan se, hvad der fungerer. Vi arbejder med indhold, stemme, kropssprog og hvordan du forbereder dig indholdsmæssigt og mentalt. Vi forholder os til de konkrete kommunikations-sammenhænge du optræder i, om det er præsentationer for bestyrelsen, kunder eller medarbejdere, videoblogs eller interviews til radio eller TV.

Dine behov og mål

Jeg tager udgangspunkt i dine behov, udfordringer og mål. Det kan f.eks. være:

  • nervøsitet
  • gennemslagskraft
  • kropssprog
  • stemme
  • personlig stil.
 

Metoden jeg arbejder ud fra kalder jeg for, ”How to ACT, PRESENT and PERFORM. Den bygger på erfaring fra de mange hundrede TV værter, forskere og direktører jeg har trænet og på viden inden for bl.a. ledelse, psykologi og hjerneforskning.

How to act

Værdier
Hvilke af dine værdier vil du gerne have er fremtrædende, når du kommunikerer?
Det kan f.eks. være myndighed, indsigt, naturlighed, varme og humor. Vi finder sammen ud af, hvilke værdier, der skal styrkes i din kommunikation, så du finder frem til dit professionelle jeg.

 

How to present

Personlighed, kropssprog og stemme
Dit kropssprog og din måde at bruge din stemme på er altafgørende for, om dit budskab kommer ud. Du får konkrete værktøjer til at tage kontrol over uhensigtsmæssige tanker eller handlinger. Det kan være nervøsitet, tempo, frygt for at gå i stå, unaturligt kropssprog eller tale. Vi finder din personlige stil og hvordan du helt konkret får stemme og krop til at understøtte dit budskab.

 

How to perform

Model: How to perform

Model: How to perform